Vor nye integrationsminister kan passende være første emne for denne blog om borgerne, som optræder illoyalt overfor deres medborgere.
Hun er næppe tør bag ørerne som minister, og viser straks orwellske tendenser i dette JP-interview:
Som sin første gerning vil den 64-årige kirke- og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ændre den måde, som vi taler om indvandrere på. Det skal ikke længere hedde andengenerationsindvandrer, men andengenerationsdansker.
»Det synes jeg simpelthen er genialt, og det kan jeg tillade mig at sige, for jeg har ikke selv fundet på det,« siger hun.
Den sproglige nyskabelse skal fjerne skellet mellem os og dem – mellem danskere og indvandrere – og i stedet betone, at vi alle uanset hudfarve, race og religion skal leve sammen i et folkeligt fællesskab.
»Hvis man siger andengenerationsindvandrer, har man tilkendegivet, at de har en anden kultur, som er anderledes, end dem der har boet her i 22 generationer. Ved at sige andengenerationsdansker tilkendegiver man, at vi er danskere alle sammen.«
Åbenbaringen kom som et pling på skærmen, da Birthe Rønn Hornbech fik en e-mail fra en borger, der foreslog udtrykket andengenerationsdansker. Den nye minister havde selv været på jagt efter nye ord og udtryk, der indkapsler det menneskesyn, som hun gerne vil kendes for i sit arbejde som minister: At det enkelte menneske er en enestående skabning, at mennesker er ligeværdige og skal have lige muligheder.
»Det er meget vigtigt for mig som integrationsminister og ideologisk førerhund at få sagt igen og igen. Det skal også præge hele holdningen til syge flygtninge, at man anerkender det enkelte menneske som ligeværdigt. Det er mit udgangspunkt.«
Det ligner en tilståelsessag.
